Aflysning!!!

februar 11, 2007

Seminar mandag d. 12. februar 2007 er aflyst!

Kære alle, jeg må med stor beklagelse meddele jer, at seminaret d. 12. februar er aflyst på grund af sygdom. Jeg er blevet slået helt ud af en heftig halsbetændelse med feber og ligger nu herhjemme og venter utålmodigt på penicillinens virkning :(

Det betyder, at der i stedet arrangeres lidt virtuel aktivitet og at næste seminar forlænges om nødvendigt.

Virtuel aktivitet
I forlængelse af litteraturen, der skulle læses til seminaret, bedes I reflektere over følgende via et indlæg på jeres blog:

Har du tidligere i dine studier stiftet bekendtskab med internet-relateret forskning og i hvilken udstrækning?

Manuel Castells teori om netværkssamfundet og Finnemanns beskrivelse af de fem mediematricer er et par perspektiver blandt efterhånden mange på samfundsudviklingen og Internettets rolle. Hvad er din umiddelbare opfattelse af deres skriverier?

I skal ikke skrive en længere roman om dette blot nogle umiddelbare refleksioner, som kan danne udgangspunkt for diskussionen til det efterfølgende seminar.

Jeg opfordrer selvfølgelig til, at I trackbacker til hinandens indlæg, hvis I ønsker at kommentere på noget en anden har skrevet.

Arbejdscases
Angående cases, som vi skal arbejde med i forbindelse med seminarerne har jeg på baggrund af de hidtidige udmeldninger forslag til fire arbejdsgrupper, man kan vælge sig ind på. Har du en anden konkret idé kan du selvfølgelig sagtens vælge det. Desuden er det som sagt ikke bindende i forhold til eksamensprojektet, og I kan derfor vælge at arbejde videre med noget andet efterfølgende. Formålet er, at vi sætter fokus på nogle konkrete eksempler på forskellige brug af nettet og diskuterer det i forhold til kurset.

Bestem dig i løbet af den kommende uge for, hvad du gerne vil arbejde med og giv os andre et praj om det på din blog. Så danner vi de endelige grupper på mandag:

Det amerikanske præsidentvalg – enten før eller nu
Som inspiration kan man læse Eugene Robinsons artikel i Washington Post, hvor han sammenligner Clinton, Edwards og Obama’s aktiviteter på nettet.

Danske politiske partier
Der er flere, der har udtrykt interesse for politiske partier på nettet. Det er bestemt en god ide, og kunne f.eks. dreje sig om at kigge nærmere på en eller flere af de danske politiske partiers webstrategier.

Corporate blogging
Arla er et eksempel.

Anti-globalization movement
Tjek det uafhængige medienetværk Indymedia eller indymedia.dk, der bl.a. var med til at brede budskabet om ungdomshuset til det internationale netværk.

Vælg jer ind på en case evt. via en kommentar til dette indlæg eller via trackback fra jeres egen blog.

Studblogs
I øvrigt bedes I tjekke jeres rss og trackback indstillinger, for det fungerer tilsyneladende ikke hos alle.

Vi ses næste uge! :)

Entry Filed under: cases, empiriske projekter, seminar. .

3 Comments Add your own

  • 1. Marie  |  februar 14, 2007 at 8:21 am

    Hej Signe,
    Jeg vil gerne arbejde med corporate blogging, hvor Arla kunne være et eksempel, men vi kan lige aftale nærmere på mandag.
    Vi ses på mandag.

    - Marie

  • 2. 4693b5ba65  |  juli 10, 2007 at 4:37 pm

    4693b5ba65

    4693b5ba65

  • 3. Newest rtg casino bonus c&hellip  |  august 15, 2007 at 6:43 pm

    Newest rtg casino bonus code

    Newest rtg casino bonus code

Leave a Comment

Required

Required, hidden

Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Om kursusbloggen

På denne blog kan du følge med i, hvad der sker på kurset "Kommunikation via nettet indenfor sociale og politiske bevægelser", F2007 på Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet.

Nye indlæg

Blogroll

del.icio.us

Arkiver